Psykoterapi med krop- hvad er det?

OBS

Jeg har åbent for terapi under covid-19.

Jeg tager alle forholdsregler med at alle vasker hænder og spritter af både før og efter terapi. Vi holder god afstand og håndtag og genstande vaskes af efter hver klient.

Eller tilbyder jeg også online terapi. Læs evt mere her:


For bedst at kunne hjælpe dig til at finde ro med dig selv og de udfordringer du kommer med arbejder jeg med kropsterapi, psykoterapi, grounding og åndedræt.

Din krop er nemlig klog!

Når du er i god kontakt med dig selv, kan du langt bedre navigere, træffe kloge valg for dig selv og have sunde stærke relationer.

Din krop er klog. Den er i virkeligheden. Den ved, hvordan du har det. Den ved også, hvad du har oplevet og hvad der er virkeligt og hvad der er løgn.

Din krop er ærlig.

Det er dit hoved ikke altid… Dit hoved kan forvirre dig med ønsketænkning, analyser, regler og fortolkninger. Dit hoved kan tænke hvad som helst.

Din krop er klog- lyt!


Jeg hjælper dig

Jeg arbejder som kropsterapeut og psykoterapeut med at hjælper dig i god kontakt med dig. Kropsterapi, og psykoterapi, grounding og åndedræt er meget stærke og effektive redskaber til at bringe dig i kontakt med din krop og med hvordan du har det- i virkeligheden.

Når du er godt groundet, ser du dig selv og virkeligheden uforvirret. Du bliver klar og tydelig omkring dig selv og overfor andre. Du står stærkt og hviler i dig selv. Du bruger ikke unødige kræfter og bruger ikke kræfter på at modarbejde dig selv eller forkludre dine relationer.

Du får overskud til at forholde dig til din verden, som den nu engang er! Det giver livskvalitet og en meget dyb indre ro og glæde.


Hos mig er ikke så meget overflødigt og indviklet fyld at forstå. Bare roligt og dybtgående arbejde med din grounding, dit åndedræt og dit forhold til dig selv. Jeg siger ikke noget, bare fordi det måske har stået i en bog engang. Og jeg siger slet ikke noget bare for at siger noget.

Jeg møder dig på baggrund af dig og med mit eget menneskelige nærvær som rettesnor. Når vi mennesker bliver mødt, som dem vi er, så kan vi mærke os selv. Det virker!

At arbejde SÅ simpelt og SÅ opmærksomt med kropsterapi, psykoterapi, grounding og åndedræt en måde at arbejde med psyke og krop på, som er virkelig effektiv både til børn, unge og voksne.


Min baggrund

Jeg er uddannet på Sensetik Instituttet. En 4-årig uddannelse, som kræver, at man både før, under og efter optag kontinuerligt selv går i terapi. Det betyder, at jeg fortsat går i terapi og får supervison på alt mit arbejde som terapeut og underviser.

Sensetikterapi er altså en kombination af kropsligt arbejde og samtale. Kropsterapi, og psykoterapi, grounding og åndedræt. Psykoterapi med krop.

Uanset hvad du kommer med eller hvordan du ønsker at arbejde med det, vil jeg tage udgangspunkt i at du kommer:

ned i tempo
ned i kroppen
ned i det konkrete

Det er simpelt og det virker!

Du er helt, som du skal være!

Mennesker laver fejl, men det betyder ikke, at vi ER en fejl. Jeg støtter dig i at mærke, at du er fejlbarlig, men har ansvaret for dine valg.

Jeg arbejder med udgangspunkt i at lade dig mærke en skelnen mellem gøren og væren. Mit udgangspunkt er, at du og vi allesammen er helt, som vi skal være. Hvad du og jeg gør med vores følelser, er noget andet. Det er vores valg og vores helt eget ansvar.

Nogle gange kan måden vi forholder os til dem vi egentlig er, være blevet noget værre rod af alle mulige grunde og vi begynder at handle uhensigtsmæssigt. Men vores handlinger kan vi ændre på.

Valg, som er rigtige for dig!

Jeg kender ikke svarene for dig, men sammen finder vi vejen, så du kommer i bedre kontakt med at mærke DIG- altså ikke hvordan du synes du burde have det, gerne ville have at du havde det, tænker du har det eller hvordan, andre synes du skulle have det- men hvordan du faktisk har det.

Herfra vil du få mere ro og et langt bedre udgangspunkt for at undersøge dine faktiske handlemuligheder. Herfra kan du træffe valg, som er rigtige for dig.


Vaner- gode og dårlige

Når vi som børn ikke er blevet mødt af den voksne i, at vi er helt, som vi skal være, bliver vi ikke mødt som mennesker. Den voksne gør med andre ord ikke en menneskelig kontakt mulig. Den kontakt den voksne så i stedet tilbyder, drejer sig så om, hvad man som barn præsterer/ ikke præsterer, siger/ ikke siger, kan opfylde af den voksnes behov/ ikke opfylder af den voksnes behov og en helt masse andet, som handler om, hvad barnet gør.

Gøre- kontakt skader, når den grundlæggende være-kontakt ikke er tilstede

For intet barn kan leve, forme sig sundt og få et godt forhold til sig selv, hvis det lærer, at det skal GØRE for at få kontakt og blive elsket. Barnet skal først og fremmest mødes i, at det ER, som det skal være.

Man må lære sig at overleve og at finde sin vej, men man lever ikke frit og sundt, når man er uvenner med sig selv.

Børn er kloge!

Børn er kloge, så når den voksne ikke gør sig tilgængelig med en god menneskelig kontakt, så prøver barnet ALT, hvad der skal til for, for at skabe en god menneskelig kontakt. Barnet kan gøre og gøre og gøre og forsøge at få skabt kontakt. Men vil den voksne ikke lære af barnet og forstå et vink med en vognstang, så er barnets forsøg dømt til at mislykkes.

Man kan ikke få kontakt med en, som ikke er i kontakt med sig selv. Uanset, hvor meget man prøver

Det er ikke barnets ansvar at få den voksne til at gøre sig tilgængelig med god kontakt. Men svigter den voksne sit ansvar som den voksne, står man som barn med en umenneskelig stor opgave, som man ikke har bedt om. Man begynder så som barn at hutle sig igennem med al ens kreativitet og klogskab i et forsøg på at skabe i det mindste en eller anden form for kontakt med den voksne. Man tillærer sig med andre ord dårlige vaner, for at løse et problem, man er blevet givet.


Er du venner med dig selv?

Men hvis kontakten fra den voksne har været tilstrækkelig dårlig, kan skelnen mellem væren og gøren blive SÅ mudret til, at man som barn begynder at give sig selv skylden for den dårlige kontakt. Og så er balladen startet. Får man ikke hjælp kan alle de dårlige vaner, der følger med denne tilmudring, blive mere eller mindre indgroede. Man begynder at rette vreden indad eller udad.

“Jeg skal i hvert fald ikke sige undskyld, selvom jeg har gjort noget dumt”
“Ikke smile, ikke grine, ikke have det rart, ikke være. Trodse!”
“Ikke fylde, græde, larme, spørge, ikke være vred – Smile!”
“Jeg skal gøre alt perfekt, ellers kan ingen li´mig”
“Det har intet med mig at gøre”
“Jeg er bare sådan en som…”
“Alle de andre…”

“Jeg du´r ikke!”

-måske kender du selv samme eller andre varianter af at tale ukærligt og usandt til dig selv på???

Ansvar

Du har med andre ord ikke bedt om den udfordring det var at blive gjort så forvirret omkring dit værd. Det er bare dig som voksen, der nu står med opgaven.

At du måske blev gjort forvirret som barn, er IKKE DIT ANSVAR
Men valget om, om du vil fortsætte med at forvirre dig selv som voksen ER DIT ANSVAR.
Bad luck! Det er desværre bare sådan, vores livsvilkår er.

Men gennem arbejde med din grounding med din krop, kan du komme ned i de dybe lag, som forvirringen har sat sig i din krop. Her kan du mærke, at den overbevisning du går rundt med om dig selv, hviler på en løgn. DU ER HELT, SOM DU SKAL VÆRE. Du har bare lært, at det ikke var i orden at være den, du er.

Du kan vælge at ville præstere og gøre, alt det du vil for at opnå resultater, nå mål du har sat dig etc. Fint! Men du kan ikke præstere og gøre for at blive elskværdig. Elsværdig er noget, du bare er.

Når du ikke længere er forvirret omkring, hvad der er dit ansvar og hvad der ikke er, bliver det meget meget nemmere at ændre dine uhensigtmæssige vaner. Du har dybest lært dem, fordi du var klog nok til at lede efter en løsning på et problem. At den dårlige vane, så var en knap så god løsning er noget andet. Den gode løsning er at være noget mere og gøre noget mindre. Det kan jeg hjælpe dig med.


din krop er klog iselin veronika brandt
Er man ikke i god kontakt med sig selv, kan man heller ikke være det med andre
Man kan modsat heller ikke få god kontakt med en, der ikke er i kontakt med sig selv

God kontakt til dig selv og andre

Når kontakten til os selv og til andre ikke er god- når ikke vi er ærlige overfor os selv, så begynder vores forhold til os selv, livet og vores relationer at blive noget indviklet kludder. -Ja, nogle gange kan det, vi allerhelst vil have til at lykkes gå helt i stykker, fordi den ene eller begge parter ikke mærker sig selv helt.

Man kan ikke altid styre, hvad der kommer og møder en udefra, men man kan sikre sig, at man er sammen med sig selv!

Jeg kan hjælpe dig hjem til dig selv. Der står du bedst. Når du er groundet, kan du se virkeligeheden uforvirret. Herfra kan du se dig selv og andre klart.

Dyb indre ro

Din krop er klog. Lyt!

-Det giver dig ro, fordi du så ikke bruger dine kræfter på at betvivle, hvad du i virkeligheden godt ved.

-Det giver dig ro, fordi du tydeligere kan se, hvad der er dit ansvar og hvad der ikke er.

-Herfra får du mod til at være helt sammen med dig selv.

-Du vil kunne mærke, at du er helt, som du skal være! Når du mærker det, vil du stoppe med at modarbejde dig selv, men give dig plads til at have det, som du i virkeligheden har det.

-Du vil mærke, at det faktisk er rigtig rigtig dejligt at være helt sammen med dig selv -alene OG sammen med andre mennesker.


Om du ønsker at arbejde gennem en terapeutisk proces alene.
I parterapi sammen med en relation, du gerne vil passe på.
Om du ønsker sparring, feedback eller supervision på din personlige eller arbejdsmæssige situation.
Eller om du vil arbejde med dig selv gennem deltagelse på et hold med groundende fysiske blide øvelser.

Valget er dit

Kropsterapi, psykoterapi, grounding og åndedræt er meget stærke og effektive redskaber til at få det godt med dig selv og med dine relationer.


Husk intet er for stort eller småt.
Det vigtigste er,
at du tager første skridt til at få det godt
endnu bedre
eller undgå at få det dårligt

Jeg har privat praksis i Aalborg, udenfor Arden lige ved Rold Skov og i Aarhus.

Jeg kommer gerne ud og holder oplæg eller underviser i Sensetik øvelser (grounding og åndedræt) på din arbejdsplads, skole, forening, gruppe el. lign.

Du er velkommen til at udfylde her, så vender jeg tilbage til dig inden 24 timer