Jeg tør være helt til stede for dig

Jeg tør være autentisk

Jeg ville have det ikke bare bedre – men godt!

Der var engang… hvor tingene jeg foretog mig gik i kludder, blev kluntede, besværlige og gik i hak, fordi jeg var uhyggelig selvkritisk. Jeg var så selvkritisk, at når jeg fx havde sat sidste punktum i en universitetsopgave og skulle til at printe, så i stedet for at printe trykkede på “delete”.

Jeg straffede mig selv og vendte vrede indad i en hel uhyggelig grad. Spiseforstyrrelse, tvangsløb om natten, regler for at jeg ikke måtte det ene og det andet. Uvenskab som jeg ikke vil ønske for nogen.

Jeg følte mig til sidst grå indvendig. Som var der ikke noget levende tilbage af mig, men bare en skal, der gik rundt og fór mere og mere vild.

Alle de “gode råd” og terapiformer, der ikke virkede

Jeg havde, inden jeg fandt frem til Sensetik terapi, søgt til mange andre terapiretninger og brugt uanede mængder af penge på terapi. Terapi, der ikke virkede. Terapi, hvor der blev snakket og snakket. Snakket om symptomer, snakket om modeller, om værktøjer og ting, jeg bare skulle sige til mig selv i spejlet, for at få det bedre. Ja, i det hele taget en masse gode råd og analyser uden noget ægte menneskeligt nærvær bagved.

Enten var terapeuten helt klinisk eller så var vedkommende helt ovre i mig. På begge måder var terapeuterne mere optagede af sig selv end af mig- dybest set! Terapeuterne “larmede” altså på alle mulige måder og var simpelthen ikke til stede med sig selv, men gemte sig bag ved en masse analyser, forsvar, bedrevidenheder og nytteløse råd.

Ingenting af det virkede. Ingenting af det kom dybt nok ned og ingenting af det vedrørte for alvor mig. Det var bare ord.

At komme hjem til mig!

Med Sensetik terapien blev jeg mødt helt dernede på bunden af mig. Dernede, hvor jeg altid havde længtes efter at møde mig selv, men som var blevet gjort SÅ forkert.

Efter kort tid stoppede jeg fra den ene dag til den anden med at ville kaste op, sulte mig og i den voldsomme grad skade mig selv.

Jeg begyndte at få en følelsesmæssig dyb forankring i, at jeg faktisk var helt i orden som menneske og værd at elske, men at jeg havde lært at handle på en måde med mine følelser, som dybest set var imod mit ønske om at være mig. Jeg kunne nu mærke, hvordan det var bare at VÆRE mig uden at skulle GØRE en helt masse.

NU kunne jeg MÆRKE mig. Og at jeg VILLE mig.

Ægte menneskeligt og fagligt nærvær

Derfra ændrede tingene sig meget hurtigt for mig. Jeg landede i mig og fik det godt. Nu var jeg jo sammen med mig og ikke en eller anden, jeg havde lært skulle være mig.

Det er ikke det samme, som at livet ikke kan byde på udfordringer og at jeg kan synes livet er svært indimellem. Men jeg har det godt med mig midt i hvad nu udfordringen end måtte være.

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville være en lige så dygtig terapeut, som den jeg havde mødt i Sensetik. Det ville jeg bare! Jeg ville kunne gøre det for andre, som hun havde gjort for mig. Jeg ville kunne være der så meget med hele mig, som hende. Og det ville jeg, fordi det var lige netop den kombination af ægte menneskeligt og fagligt NÆRVÆR, der havde gjort hele forskellen for mig og grunden til at jeg nu selv kunne mærke mig.

Kroppen i teori og praksis

Før jeg blev uddannet sensetikterapeut tog jeg en kandidatgrad i anvendt filosofi. Mit fokus var hele uddannelsen igennem på kroppens betydning for menneskets måde at være i verden på.

Jeg har derfor et meget solidt fundament i både den teoretiske del, som Sensetik baserer sig på og i den praktiske metodiske del.

Ingen skal være ensomme

Ingen skal gå rundt og føle sig forkerte og ensomme! Derfor underviser jeg også frivilligt flere steder, bla grupper for ensomme unge. Derudover sidder jeg i bestyrrelsen for Røde Kors i Nordjylland, hvor vi gør, hvad vi kan for at styrke fællesmenneskelige værdier i samfundet.

Og så sysler jeg med at skrive for min helt egen fornøjelses skyld, bager en masse surdejsbrød, laver æblegelé fra mine mange æbletræer, arrangerer guidede gåture i Rold Skov og en masse andet rart.