Terapi online
Terapi online…???
…men kan man det, Veronika?
Ja, det kan man godt!
Online terapi
Online terapi kan være en enkel og fleksibel måde at få støtte på – også når du bor langt væk, har en travl hverdag, eller bare har det bedst hjemme hos dig selv.
For nogle kan online terapi føles tryggere
Online terapi kan for nogle være en fordel, fordi det kan føles mere trygt og mindre konfronterende at tale hjemmefra. Når du sidder i dine egne omgivelser, kan det være lettere at blive i dig selv, mærke dine grænser og være ærlig om det, der er svært. For mange giver det en ro, som kan gøre det nemmere at starte – og nemmere at blive i processen.
Online terapi foregår via telefon eller video
Online terapi foregår enten som telefonsamtale eller som videosamtale (fx via WhatsApp). Jeg ringer dig op eller sender en invitation til samtalen.
Hvis du bruger telefon, kan det være en fordel at have mig på højtaler, så du kan sidde afslappet og have bevægefrihed.
“Men hvad så med kroppen, hvis du ikke kan se mig?”
Det er et helt relevant spørgsmål. Hvis vi taler i telefon, kan jeg ikke se dig – men jeg kan stadig høre meget.
Jeg arbejder med tempo, kontakt og åndedræt
Jeg kan høre:
- hvordan du trækker vejret
- dit tempo
- din stemmeføring og spænding
- om du er i kontakt med dig selv eller er ved at forsvinde væk fra dig
Det er ikke kun hvad du siger og gør – men hvordan du siger og gør det.
Og netop tempo, kontakt og åndedræt er nogle af de afgørende redskaber, jeg arbejder med i terapi, fordi det virker.
Nærvær – også på afstand
Min opgave er at være så nærværende med mig selv, at jeg kan mærke dig og støtte dig i at være dig – også når vi arbejder online. Online terapi bliver en lidt anden måde at arbejde på end i mit lokale, men det ændrer ikke ved, at vi stadig kan arbejde dybt og konkret.
Øvelser kan også lade sig gøre hjemme hos dig
Når du ikke er i mit lokale (hvor der er madras på gulvet og bløde sækkestole), finder vi løsninger, som passer til dig.
Det kan fx være:
- at du bruger en madras hjemme
- at du stabler puder til støtte
- at vi tilpasser øvelser, så de kan gøres i dit rum og i dit tempo
Jeg har endnu ikke oplevet, at vi ikke har kunnet finde en løsning.
Veronika mødte mig med så meget varme, forståelse og omsorg. Hun er en kæmpe power-kvinde, hvis energi smitter så meget af. Hun har været fantastisk til at få mig til at åbne op og se de udfordringer jeg har fra flere vinkler og gøre noget ved det og tage ansvar.
Tanja Dyrmose Skytte-Jørgensen
Hun har lært mig vigtigheden i at trække vejret helt ned i maven, mærke mig selv og at kigge folk i øjnene. Jeg føler mig stærkere og har mere ro i krop og hovedet. Jeg bliver ved med at komme hos Veronika, for at gøre noget godt for mig selv og lige få et mentalt brusebad. KÆMPE anbefaling af Veronika
Kontakt og næste skridt
Hvis du overvejer online terapi, er du velkommen til at kontakte mig. Du behøver ikke skrive langt – skriv kort, hvad du står i, så finder vi en god start.
