Parterapi og familieterapi
For alle, der har en relation, de gerne vil passe på
Ærlig og Kærlig følges ad
Parterapi er for alle relationer, I gerne vil passe på
Parterapi er ikke kun for kærester. I kan være kærester, gift, forældre/barn, venner – eller have en arbejdsrelation. Nogle gange føles det næsten som hund og kat. Hvis I har en relation, I gerne vil passe på, kan parterapi/familieterapi være en hjælp.
Når mennesker, der vil hinanden, går i kludder
Når mennesker, der vil hinanden – måske endda elsker hinanden – går i kludder, er det sjældent fordi kærligheden bare “forsvandt”. Ofte er kærligheden der stadig, men den har fået for dårlige betingelser.
Kærligheden er ikke nødvendigvis væk
Kærligheden kan være blevet presset, misforstået, overhørt eller overset. Når den ikke bliver passet på, kan lykkelig kærlighed langsomt blive til ulykkelig kærlighed.
Når kærligheden får for lidt plads
Under dårlige betingelser begynder kærligheden at “hive efter luft”. Man vil stadig gerne hinanden – også selvom den ene lukker af, undgår samtaler eller ikke ved, hvordan man skal være i det svære.
Når kærligheden ikke får den plads, som den i virkeligheden har i én, gør det ondt.
Jeg støtter jer i nærvær og et tempo, I kan være i
Jeg har stor erfaring med at hjælpe mennesker tilbage til deres følelser under alt kludderet, så der kan blive plads til kærligheden igen.
Vi går ikke op i tempo – vi går ned
I parterapi støtter jeg jer i et langsomt og opmærksomt tempo, så I kan mærke jer selv – hver især. Når I kan mærke jer selv, bliver det også lettere at få kontakt til hinanden.
Klarhed i det, I faktisk føler og længes efter
Når I er mere til stede, bliver det lettere at få fat i:
- hvad I savner og længes efter
- hvad I protesterer imod
- hvad I vil – og ikke vil
- hvad uenighederne egentlig handler om
Selv hvis I oplever, at I er langt fra hinanden, kan I i nærværet bedre mærke, om kærligheden stadig er der – og hvad der skal til for at passe på den.
Og hvis I allerede er faret vild
Pust ud – Vær ærlig & kærlig
Kom, inden I farer helt vild
Og hvis I allerede er faret vild
kom alligevel
Et fundament af kærlighed og ærlighed
I parterapi/familieterapi kan I få en dybere forståelse af, at det ikke nødvendigvis er mangel på kærlighed eller gode intentioner, der er roden til jeres uenigheder. Når det bliver tydeligt, bliver det lettere at stå ved sig selv – og samtidig være i kontakt med den anden.
I får hjælp til at tage jer af uenighederne
Herfra kan I mere åbent og ærligt få taget jer af det, der skaber afstand, misforståelser og konflikter – og skabe mere kontakt og tydelighed i relationen.
Hvis kærligheden ikke er der længere
Hvis kærligheden ikke længere er der, kan parterapi stadig være det mest nænsomme og respektfulde rum at afslutte relationen i – på en måde, hvor I kan gå herfra med mere værdighed og mindre skade.