Grounding- og vejrtrækningsøvelser
Grounding- og vejrtrækningsøvelser kan være svært at sætte ord på – fordi man først og fremmest mærker det.
De kan give mere ro, mere fokus, mere livskraft og en fornemmelse af at være mere hjemme i sig selv.
Hvad er grounding- og vejrtrækningsøvelser
Grounding- og vejrtrækningsøvelser er en række enkle, kropslige øvelser, der understøtter dit kropslige nærvær og din evne til at være åbent sammen med dig selv – hele dig.
Langsomme og simple kropsøvelser
Øvelserne er primært stående og liggende og arbejder især med:
- tempo
- åndedræt
- grounding (jordforbindelse og kontakt til kroppen)
Det er ikke indviklet. Det er enkelt, roligt og meget virkningsfuldt.
Hvad arbejder vi med på holdet?
Hver session er forskellig, fordi jeg tilpasser indholdet efter deltagerne og behovet fra gang til gang.
Tempo, kontakt og åndedræt
Vi øver os i at gå ned i tempo og blive mere opmærksomme på:
- hvordan det føles i kroppen
- hvad åndedrættet fortæller
- hvad der sker, når du bliver mere nærværende
Bevægelse, lyd og “aggressionsøvelser”
Vi laver både rolige, langsomme øvelser og øvelser, hvor vi arbejder med at turde sætte lyd og stemme på, mens vi bevæger os. Nogle øvelser kan også være mere kraftfulde (fx aggressionsøvelser) – altid guidet trygt og i et tempo, du kan være i.
Kræver øvelserne noget særligt?
Nej. Øvelserne er simple og kræver ingen forudsætninger overhovedet. Du behøver ikke være smidig, trænet eller “god til den slags”.
Hvordan virker øvelserne?
Du vil ofte opleve både fysiske og mentale forandringer. Mange mærker fx:
- bedre søvn
- friere vejrtrækning
- bedre fordøjelse
- mindre spænding og færre smerter
- bedre fokus og klarhed
- lettere ved at mærke, hvordan du faktisk har det
- bedre til at sige til og fra
- tydeligere kommunikation (og at du ikke behøver gentage dig selv så meget)
- at det komplicerede bliver enklere
- mere mod til at sætte ord på svære ting
- et venligere forhold til dig selv
Og ofte begynder du at mærke: “Jeg er helt, som jeg skal være.”
Det gør noget – på mange planer.
Du bliver bedre ven med dig selv
Øvelserne i sig selv er gode for kroppen. Det særlige er kombinationen af øvelserne og den måde, jeg guider din opmærksomhed på, mens du laver dem.
Tryghed i kroppen og ro i nervesystemet
Gennem simple øvelser og opmærksomhed på, hvordan det føles indeni, bliver du gradvist mere tryg ved dine egne reaktioner og kropslige fornemmelser.
Øvelserne kan blandt andet støtte:
- at kroppen bedre regulerer mellem hvile og aktivitet
- at nervesystemet får bedre mulighed for at bearbejde indtryk
- at spændinger kan slippe og kroppen bliver mere fri
Når følelser får lov at være der
Hvis man går og undertrykker følelser frem for at turde mærke dem, kræver det enormt mange kræfter. Kroppen kan komme på overarbejde, og det kan over tid sætte sig både fysisk og mentalt.
Øvelserne understøtter på et dybt plan dit kropslige nærvær – og din kontakt til dig selv. Og når du får bedre kontakt til dig selv, får du ofte også bedre kontakt til andre.

Et redskab du kan tage med i din hverdag
Øvelserne er så simple, at du kan tage dem med ud i din hverdag. De kræver ikke særligt udstyr – og du kan bruge dem som et konkret redskab, når du mærker uro, stress eller tankemylder.
Det siger deltagerne
Jeg oplever gennem øvelserne en indre ro i mit nervesystem, som bliver i kroppen længe efter øvelserne er slut.
Veronika skaber med sin empatiske personlighed en tryg atmosfære i rummet. Veronika er meget tillidsskabende og hendes dybe indre ro virker meget afsmittende på mig. Hun er meget klar i sin måde at guide på. Alt sammen noget, der giver mig en sjælden følelse af jordforbindelse og sammenhæng mellem mit hoved og min krop.
Jeg mærker der en indre ro, selvværd og tro på mig selv- en sjælden og rørende fornemmelse for mig.”
Diana Munk
Kom med på et hold – du er velkommen
Hvis du indimellem oplever ikke helt at være i synk med dig selv – eller hvis du bare gerne vil være det endnu mere – så er det virkelig hjælpsomt at arbejde med grounding og åndedræt.
Mange prøver af vane at finde svaret i hovedet ved at tænke sig frem til, hvordan de har det. Men hovedet giver tankesvar – det giver ikke nødvendigvis svar på, hvad du føler.
Når man ikke får mærket efter, kan man let komme ind i en cirkel af tankemylder og følelsen af at gå ved siden af sig selv.
På mine hold er stemningen tryg og rar, og jeg lover dig, at du bliver taget godt imod.
Kontakt mig
Skriv eller ring til mig for at høre nærmere om tid og sted.